Kubismen

Stilen kubisme er en retning inden for malerkunst hvor der gøres brug af simple geometriske figurer og flere samtidige perspektiver, eks. En kube (Kube betyder kantet). De brugte kuber, cylinder, kegler og kugler. Stereometrisk: Rummelige figurer. kunstnerne brugte genstande i deres billeder, flasker, krus, musik instrumenter m.m.

Kendte kunstnere fra kubismen

·      Paul Ce’zanne

·      Pablo Picasso

I kubismen brugte man forskellige metoder, så som perspektivet var forskubbet og skævt, et holdbart motiv, materialerne og fokus på farverne. Kubisterne valgte at ”ofre” farverne til fordel for lys og skygge, de fjernede farverne for at få formerne frem i billedet. Jordfarvere. De undlod stærke farve, pga. deres påvirkning af følelserne. Vertikale/horisontale linjer. Deres billederne havde ikke en henblik på en visuel lighed, men gennem deres opsplitning inddrager simultane indtryk og følelserne i et billede.

Kunstnerens analytisk- og syntetisk kubisme:

Analytisk kubisme: Det vil sige, at billedets former er analyseret ud i sine dele fra en helhed

Syntetisk kubisme: I den tidlige kubisme blev motivet ”analyseret”. Senere arbejdede kunstneren sig fra abstraktionen tilbage til motivet. Det flade billede kom til at bestå af former, som blev arrangeret. Maleren bestemte suverænt, hvordan det skulle se ud Det blev tankerne om tingene og ikke efterligningen af dem, der var det afgørende. Man betegner ofte denne måde at arbejde på som syntetisk kubisme. Billedets helhed eller syntese blev til gennem en sammentykning og indbyrdes pasning, af et antal enkelte dele.

Forkskellene på analytisk- og syntetisk kubisme:

Analytisk kubisme

Syntetisk kubisme

Det vil sige, at billedets former er analyseret ud i sine dele fra en helhed ·       Jordfarver ·       Flerperspektivisk gengivelse ·       Abstrakt ·       Splittede motivet ad -> satte dem sammen på en ny måde ·       Opgivet linearperspektivet ·       Opstillinger (stilleben)

I den tidlige kubisme blev motivet ”analyseret”. Senere arbejdede kunstneren sig fra abstraktionen tilbage til motivet. Det flade billede kom til at bestå af former, som blev arrangeret. Maleren bestemte suverænt, hvordan det skulle se ud Det blev tankerne om tingene og ikke efterligningen af dem, der var det afgørende. Man betegner ofte denne måde at arbejde på som syntetisk kubisme. Billedets helhed eller syntese blev til gennem en sammentykning og indbyrdes pasning, af et antal enkelte dele. ·       Mere klare farver -> blå. ·       Udvikling af collage: avisudklip, tapet, voksdug, reb

3 kubistiske billeder

• Fra den analytiske periode
• Intet perspektiv
• Svært at se forskel på baggrund og forgrund, det flyder sammen
• Har diagonaler, danner en trekant = det bliver statisk mens det også bliver dynamisk.

George Braque: ”Kvinde med mandolin”, 1910.

Olie på lærred, 92X93 cm

•         Farverne er jordnære
•         En overgang til kubismen i forhold til farverne
•         Overlapningerne er ikke så tydelige harmoni i billedet mellem voksduen og billedet 

Picasso: ”Stilleben med stol”, 1912Olie på lærred, voksdug og reb, 27 x 35 cm

•         Tydelige opverlapninger

Picasso: ”Guitar”, 1913

Collage: avis, tapet, papir, blæk, kridt, kul og blyant på farvet papir, 66,4 x 49,6 cm

Praktisk øvelse i kubisme

Billedet er en kollage, som består af; kort, papir, karton og tapet

Det var en interesant øvelse, hvor vi fik lov til at prøve de kubistiske kunstneres måder at arbejde på.