Samtidskunsten

Udtryksformer: (metoder og måder kunstneren udtrykker) materialet, metoden

Hvordan kunstneren udtrykker det, det er meget bredt

Malrier, skulpture, film, tegning og grafit, fotos

Samtidskunst                vs                klassisk europæisk kunst

Provokerende                                     Maleriet, mamor skulptur

ideen er vigtigst                                  Håndværket/udtryksformen er vigtig

Ukendte tanker(nye)                           Kunstneren er den skabende

Bringer problemer under debat          Bestilling -> kunsten

Dialog, diskutioner

Kunst begrebet er flydende

Ingen begrensninger

Marcel Duchamp Fountain, 1917

• udfordre vores opfattelse af kunst, hvad er kunst?
• Tidliger blev en pissuare opfattet som et fint objekt, men bliver nedgjort ved at blive udstillet
• Han vendte den om og malet sit navn på den og vola han havde et kunstobjekt
• Tilbage i 1917 var det meget uhørt og grænseoverskridende at udstille et pissuare

Ideer/problemstillinger i samtidskunsten

Identitet	Samfund	Natur og verden
- dobbelt socialisering (roller) - udspiller sig på et personligt, socialt og kulturelt plan. - kønslig og seksuel identitet - etnisk og kulturel identitet - krop og psykologi - subkulturer - identitet afspejler fællesskaber	Det er ikke de samme problemstillinger, der er rundt i hele verden, og iagttagelserne variere. De politiske, sociale og kulturelle realiteter ændrer sig fra land til land og påvirker hermed de aktuelle problemstillinger. Nationer påvirker hinanden og har indflydelse på hinanden med konflikter og kriser til følge. Politik og ideologi Forskellige problemstillinger - kunst på påvirker virkeligheden >< (muhammedkrisen). - manipulere historisk sandhed. - kunst i dagligdage/hverdagsrutine. - kunst med formål - dialog og fysisk deltage med beskuer. - digital teknologi (lys, eksplosioner) - kunst og kultur påvirker hinanden. - nytænkning.	- Skærpe sanserne >< forstå ved hjælp af sanser. - Manipulation (hjernevask): Anderes verdensoplevelse. - Egen bud på verdenssammenhænge.  - Oprindelig ting i ny indpakning. - Genetisk materiale - kunsten vokser sammen med naturvidenskaben. - Indvirkning på opfattelsen af naturen-m

Arkitekturen og det rituelle rum

Refleksioner over ”Arkitekturen og det rituelle rum”:”Et rum bliver rituelt, når begivenheder, der betyder noget særligt for os, foregår her, og når de foregår på samme måde igen og igen.”  1. Beskriv ritualerne knyttet til et kunstmuseum (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?) - Da det er meget stort er bliver det meget overvældet at være i som beskuer. Jeg havde oplevelsen er storhed og frihed, til dels på grund af de store vinduespartier og de hvide vægge. Det virker også til at være meget fint når man ser på bygningen udefra. Da vi ved det er at musse får man en masse tanker om at man skal passe på, ikke røre, opføre sig pænt og bevæge sig stille og roligt rundt.  2. Beskriv ritualerne knyttet til en skole (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?)- Skolen er et sted vi kommer hver dag. Skolen har en mase bestemte ritualer med sig. Vi møder i skole klokken 8.05, har frikkvatere på bestemte tidspunkter, man skal række hånden op hvis man vil sige noget og der er helt gense regler for hvordan man opfører sig og hvilke regler og rammer skolen har. Når vi får undervisning er der en lære knyttet en lære til det enkelte fag.  3. Beskriv i ca. 75 ord hvordan du oplever arkitektur efter dette forløb i forhold til før vi kørte forløbet.- Vi startede stille og roligt ud, hvor vi satte os ind i arkitektturen på Herning Gymnasium. Vi skulle lade som om vi aldrig havde været på Gymnasiet får og se hvilke billeder og associationer vi fik når vi så bygningen udefra og hvilke vi fik af Gymnasiet indefra. Forløbet har været rigtig godt og været spændende. Det var en super god afslutning at tage ud på Holstebro Kunstmuseum, dette gav os en ny oplevelse af rum og arkitektur, da det var meget anderledes fra Herning Gymnasium 

Frotage opgave

Frotage er når man fx har en mønt og vil have aftrykket af den. Man lægger papiret på den ønskede overflade hvor man så præger papiret med en blyant eller grafit. På dan måde kan vi se, hvilken "følelse" overfladerne har når man røre ved dem. Jo mørkere frotagen på papiret er, jo hårdere er overfladen i virkeligeheden.
Vi fik til opgave om at lave 8 frotager af forskellige overflader på gymnasiet.

Øvelsen var rigtig sjov! Vi som elever fik selv et indblik i, hvordan former og overflade vil se ud på papir, hvilket er ret så fascinerende!

Gengivelsesstrategien

Gengivelsesstrategien er den måde vi som beskuer oplever billedet på. Kunstneren bag værket har ofte en hensigt med hvordan kunsten gengiver sig, derved bruger kunstneren et eller flere af de tre områder som gengivelsesstrategien indebære.

Øjet = er det visuelle og sansede og oplevede

Følelsen = Sanserne bliver videreformidlet via farver og kunstnerens følelser.

Tanken = Hvad kunstnere sanser gennem øjet, de farver der kommer ud på læderet

Afsender

·       Hvad vil kunstneren udtrykke og hvorfor?

Tanken: En intellektuel tilgang, tanken driver kunsten

Følelsen: retning: indefra kunstneren -> ud

Øjet: retning: udefra -> ind i kunsten (øjet)

Modtager

·       Hvordan og hvorfor vi opfatter kunsten

Er en del af vores billedanalyse. Vi behøver også formal-, betydnings- og socialanalyse for at finde gengivelsesstrategien.

Paul Cezanne

·       Frugter

·       Stilbilleder/opstilling/stilleben

·       Portrætter

·       Naturbilleder(bjerge)

·       Nøgne mennesker i naturen

·       Blomsterbilleder

·       Personer ved et bord

Valgte isolation: fokus på opstillinger opgav "korrekt" tegning - valgte harmoni. Opgav perspektivets love (ikke realistisk  Fokus på klare farver (positivt fra imp.) -forkastede impressionismens flygtighed ville hellere have et holdbart motiv (fokus på former) Struktur i motivet: ro/balance..

Den moderne kunst fader

Fordybelse i motivet/gentagelse i motivet

TANKEN: analyse af motivet

Skålen flyder ud i dugen

Klare farver bevaret

Urealistisk perspektiv

Tallerkenen kan ikke hælde så meget som den gør, især ikke med syv frugter på.

Bordet er skævt

Dugen giver en følelse af meget på lidt plads

Dugens folder virker unaturlige

Lyset og skygger passer ikke helt sammen, meget lys i skålen

Egen skygger, slagskygge ved æblet