Barokken

Alle kunstformer og malerier fra antikken bliver betragtet som håndværk. I Middelalderen og renæssancen fik malermesteren en besked af en meget højtstående person om at male et portræt eller maleri til dem, men med et forud angivet indhold og et bestemt formål.
Men i starten af 1600 tallet blomstrede en ny periode op i Italien, nemlig Barokken. Barokken blev hurtigt spredt som en stil rundt omkring i de europæiske lande. Barokkens kunst formål var at efter genrejsningen af den katolske kirke og pavemagten i rom efter reformationen. Dens mål var at omvende protestanterne til katolicismen, det gjorde man ved at lavet en følelsesbetonet og dramatisk kunst. Barokken var en slags kirkelig propaganda med et storladent udtryk. Et typisk kendetegn fra barokken er det meget mørke/sorte baggrunde, med en lyskilde i billedet, det er ofte religiøs figur.

Kendetegn fra Barokken:

• Malerisk
• En dybde i billedet
• En åben from ved hjælp af diagonaler
• Billedet bestod oftes af et eller flere individer, men er ikke mangfoldigt
• Der var stor kontrast mellem lys og skygge
• Der er lasering i billedet. Da man kan ikke overlapningerne i billedet
• Der blev brugt forsletning, hvilket betød at man ikke var så glad for at man kunne se penselstrøgende, derfor prøvede man at slette dem
• Egetlys: guddommeligt
• En del egenskygger, oftes i tøjets folder
• Et tredimensionelt rum
• Mennesket er realistisk, ligner et menneske

Kunstner: Guido Reni
Navn: The adoration of the shepherds, detail of the group surrounding Jesus

Billedet viser fint barokkens kendetegn: egetlys, de realistiske mennesker, kontrasten mellem lys og skygge m.m.

Rum og perspektiv

Middelalderen

Kristendommen som drivkraft i samfundet tilbage i middelalderen. Hvilket afspejler sig i den kunst, der er malet fra den tidsperiode. Kunsten var underlagt kirkens autoritet – bestilt af kirken – derfor de mange religiøse motiver. Når kirken fik deres kunst malet, dikterede de helt ned til nederste detalje om, hvad det skulle være på billedet. Kunsten indgik der ofte forskellige symboler, så det var let at identificere, hvilken kristen person der fremkom på billedet.

Fx:
Englen: Mathæus
Løven: Markus
Oksen: Lukas
Ørnen: Johannes

Middelalderens kunst har typisk en meget streng komposition og opbygning. Dette betød at kunstnerens frihed og fortolkninger var meget begrænset. Ved at understrege adskillelsen mellem det guddommelige og livet på jorden, foretrak man dengang at afbilde personerne symbolske frem for menneskelige. Så som det guddommelige fik malet en guldglorie rund om hovedet. De mest betydningsfylde personer i billedet er klart større en de mindre betydningsfulde. Sådan som et almindeligt menneske blev slet ikke malet. Men med en undtagelse, hvis mennesket var på vej ned i skæresilden eller på vej til himmels.

Middelalderens kendetegn:

• Ikke et matematisk perspektiv
• Flade betonede billeder (lidt egen skygger, men ikke et dybt rum)
• Omvendt perspektiv (orthogonalerne forsvinder i mange forsvindingspunkter)
• Figurerne var klædt i folderige dragter, som skjulte deres former 
• Kunsten henviste til en højere guddommelig verden, fx via farvesymbolik
• Gud var højt hævet over mennseket

Udviklingen til Renæssancen

I Renæssancen begyndte kunstnerne at eksperimentere med at male en naturlig gengivelse. Da renæssance betyder genfødsel, blev det en genfødsel af antikkens klassiske kunst, filosofi og idealer. Da handelsbyerne blev stører, kom der mange rige og velhævende mennesker, der også var interesseret for kunst, hvilket gik hen og svækkede kirkens magt.

Renæssancens kendetegn:

• Man opfinder det matematiske perspektiv (et forsvindingspunkt)
• Mere realistisk billedrum/tredimensionalitet i objekterne (skygger og farver)
• Observerer virkeligheden og forsøger at gengive den realistisk
• Kunstneren lagde stor vægt på individet, frem for gruppen af mennesker
• Gudsforholdet mellem menneske og Gud, kom i øjenhøjde med hinanden
• Religiøse symboler der var mere skønhedspræget
• Der blev lagt vægt på perspektivet og dybden i billedet
• Der blev lagt fokus på farverne og lyset
• Overlapning af figurer i billedet

For at kunne skabe dybde i et billedet, vil kunstneren gøre brug af lineære og optiske gradienter samt det linearperspektiv.

De forskellige synsvinkler:

• Frøperspektiv: Kommer til udtryk, når perspektivet forsvindingspunkt er højt på billedet.

• Normalt/neutralt perspektiv: kommer til udtryk, når forsvindingspunktet er centralt i billedet.

• Fugleperspektiv: Kommer til udtryk, når forsvindingspunktet er placeret lavt på billedet. 

Renæssance og Barok - Peter og Jesu korsfæstelse

                                                                 

1.     Lav en formalanalyse af de to værker 2. udfyld de to kolonner i midten med Wölfflins formalanalysebegreber

Masaccio: Peters Korsfæstelse (1426) Stilart:	Wölfflins	analysebegrebs-par	Caravaggio Peters Korsfæstelse (1601) Stilart:
Lys: Alt er lige belyst	Lineær	Malerisk	Lys: Kraftig lys fra side, og baggrunden lægger i mørke
Rum: Lag på lag, for,- mellem – og baggrund. Horisontale og vertikale linjer. Statisk.	BETYDNINGSANALYSE: Det at han vender på hovedet kan være et symbol på ydmyghed Han døde som martyr, ha døde på sin tror, da der var kristenforfølgelse omkring år 64.		Rum: Det er meget mørk, så man kan kun se det der sker i forgrunden. Mange Diagonalerne opbygger et rum i billedet, dynamisk. Det grønne lægger halvt uden for billedet.
Komposition: symmetrisk			Komposition: diagonaler
Farve: Der mangfoldighed i billedet, hver figur har deres egen farve			Farve: Farverne smelter sammen pga. skyggerne og lyset. Mange egen skygger.

                             

                                                                    

Rafael: Korsfæstelsen (1502-03) Stilart:	Wölfflins	analysebegrebs-par	Rubens: Korsfæstelsen (1620-21) Stilart:
Lys: Klar afgrænsning mellem de forskellige farver. Jævn belysning, lineær belysning.	Lineær	Malerisk	Lys: Farverne flyder sammen, ekstern lyskilde, lyset lander på Jesus.
Rum: Flade(det gør paralle retning, er opbygget i lag), lidt overlapning i bunden, intet forsvindingspunkt, symmetrisk. Statisk.			Rum: Dybde(diagonalt opbygget, diagonalerne går skråt ind over billeder, de går ud af billedet). Dynamisk.
Komposition: symmetrisk			Komposition: diagonaler
Farve: Hver figur har sin egen farve. Mangfoldighed (der er flere selvstændige individer)			Farve: En stor enhed, svært at pille noget ud af billedet.

Renæssance og barok

RENÆSSANCE
Samfundets historie: rige fyrster købte kunstnernes billeder, hvilket gav dem mere frihed.
Hvor/hvornår: Firenze/Sienna Italien sent i 1400 -> 1500 tallet
Nordlige Italien: blomstrende økonomi (kirkens magt sukkes) genfødsel af antikkens idealer (frisættelse af individet)
Hvilke kunstnere/kendetegn ved malerier: kunstneren bliver kendt ved navn (middelalder: håndværker kunstnere fik større frihed, perspektivet opfinder mere fokus på den dygtige kunster Leonardo da Vinci, Michelangelo

• I renæssancen blev maleriernes billedrum tredimensionelle i objekterne via skygger og lys. 
• Kunstnerne var blevet mere fokuseret på virkeligeheden og gengive den mere realistisk.

BAROK
Folkelig kunst (Rembrandtr)
Hvor/hvornår: 1600 tallet, Italien i Rom
Samfund/historie, kultur: Politisk uro, store religiøse kriser,
renæssancen: Martin Luther kritiserer den katolske kirke

• Afladsbreve (slipper for skærsilden)
• Pengene bruges på Paven
• Opførelsen af Peterskirken
• Sydeuropa: katolikker, katols modreformationen: overtalelse, dramatiske virkemidler, store følelser

Hvilke kunstnere/ kendetegn ved materialer:

Caravaggio: banebrydende kunstner

• Stor kontrast mellem lys og skygge (clair obciure)
• Dramatisk, mærke dystre motiver
• Temperamentfuld i kunsten og privatlivet
• Døde som 38 årige
• Menneskerne i billerne var meget realistisk Malet, mennesker fra hverdagen.
• Andre kunstnere 
• Bernini (arkitekt i rom)
• Rembrandt (Holland, arb. Med samme virkemidler)

Abraham and the sacrifice of his son IsaacMalet i 1598

Dynamiske og statiske personer i et maleri

Vi har i vores forløb arbejdet med kropsidealer og hvilke tanker vi havde om det.

I dagens Danmark, ja faktisk i hele verden har kropidealerne stor indflydelse på os, vi vil jo alle gerne opnå den perfekte krop. Tilbage i tiden, var det er være tyk en meget positiv ting, det viste menlig rigdom og overskud. Fx i vesten er "drømmekroppen" for piger i dag er "drømmekroppen" næsten nede på omkring size 0, gerne utrolig slank, for drenge en veltrænet gerne pumpet krop.
Men det kan være super svært at være en kraftig bygget pige, som aldrig vil kunne opnå den slanke krop, da hun har et kraftigt skelet. En dreng med handicap vil gerne være et ganske normalt menneske, men det vil han aldrig kunne opnå, han vil have det handicap med sig resten af sit liv. Det er noget de "raske" mennesker tager forgivet, vi tænker ikke lige over hvor svært det er at mangle et ben eller have krumninger i kroppen, det er bare noget vi tager forgivet. Men det er typisk os mennesker, vi vildt altid have det modsatte af det vi har. Høje vil være lave, og lave høje. Brunetter vil gerne være blondiner og modsat.
Jeg kan realatere til mig selv. Jeg havde en periode, hvor jeg hadede mine krøller! Alle i min folkeskoleklasse havde glat fint hår, men mit var krøllet og tykt... Men med tiden er jeg begyndt at acceptere mit hår, det kendetegner jo mig.

Selv manequinerne i tøjbutikkerne afspejler vestens kropsidealerne. Men hverken den kraftige pige eller den handicappede dreng vil kunne opnå den vestlige verdens kropidealer.  De kan ikke gøre noget ved det, men lære at leve med det. Jeg tror vi mennesker kan lære af de to eksempler, vi skal være glade for vores krop og udseende. For vi er hver især helt igennem unikke, uanset krop og udseende.

Vi finde to billeder dynamiske personer og to statiske personer.

To billede af statiske personer

Kunstner: Claude Monet, 1876
Skaber harmoni og stilhed

Kunstner: Ove Ødegaard
Træerne og mennsekerne skaber en ro og balance i billedet

Billederne bliver statisk da personerne(træerne) står vertilkalt i billederne. Dette vil også skabe en ro for de mennesker der  observere billedet.  

To billeder af dynamiske personer

Kunstner: Paul Cézanne
Bevægelig og åbent

Kunstner: Auguste Renior
Billedet er energisk og indbydende

Billederne bliver dynamiske, da vi kan fører diagonaler fra menneske og ud af billedet. Vi får også følelsen af at vi er en fluen på væggen, altså vi er en del af billedet.

Billedets virkemidler Farven

I forløbet om farven, var vi inde på mange ting hvordan farverne ser ud i de forskellige nuancer.
De tre klassiske farver også kaldet "de primære farver" Rød, Gul & Blå.
Man blander de tre farver parvist, hvilket skaber nye farver kaldet "de sekundære farver".

Primære        Sekundære
Rød + Gul  = Orange
Rød + Blå  = Lilla/Violet
Gul + Blå   = Grøn

Man kan blande de sekundære farver yderligere til flere nye nuancer, som kaldes "de tertiære farver".
For at danne det bedste overblik over farvernes nuancer, bruger vi farvecirklen

Ved at se på farvecirklen kan vi også finde de  komplementær-kontrasterne,  det er primære og sekundære farver, som der er placeret direkte overfor hinanden.

I har nok hørt at sort og hvid ikke er farver, også kaldet akromatiske farve (ikke farver). Grunden til at de bliver kaldt for akromatiske farver, er fordi di ikke indeholder nogen form for kulør og derved er de farveneutraler. Men selvom de ikke har nogen kulør, er de yderst vigtige for billeder, malerier, tryk m.m. Det er nemlig dem der skaber deres former, skygger, lys. De bruges ofte til at nedtone de enlige farvers intensitet, dette kaldes valør.

Så snart en klar intens farve "brækkes", vil farven miste noget den den mæthed og intensitet farven havde, dette kan man gøre med de akromatiske farver. Ved at gøre dette vil farvens nuacerigdom øges og en mulighed for en hel række nye farver, kuløren er stadig den sammen, men med forskellige lysværdi. En sort blandet i kuløren vil give en mørkere og mere grumset farve, en hvid vil give en mere lys og klar farve.

Man kan også brække primære farver med komplementære farver (de sekundære farver). Dette vil give os jordfarverne:

Når en kunstner maler er det ikke helt tilfældigt, hvilke farver kunstneren har brugt. For at skabe harmoni i billedet bruger kunstnerne henholdsvis enten en toklang, treklang, fireklang og en seksklang.

Hvis kunstneren ikke har brugt disse klange, vil det skabe disharmoni i billedet. Dette er også kaldet for pornopalletten, det sker når farverne er placeret "skævt" i farvecirklen.

Visualiseringsøvelse papirs kugle

Vi skulle tegne en papirs kugle for at se om vi kunne opnå en forståelse for hvordan en tredimensionel genstand kunne gengives via virkemidlerne lys og skygge.



Lavet i timen



Lavet som hjemmeopgave

 

 

Billedets virkemidler

Komposition
Komposition i billedkunst er kunstnerens måde at arrangere og sammensætte. Kompositionen er en vigtig del af billedets udtryk, det er med til at skabe den fornemmelse og de indtryk vi får af billedet. Billedets komposition kan enten være Åben - Lukket - Statisk - Dynamisk. For at illustrer et billedes komposition, lavede vi selv to forskellige billeder/kolage. Det ene billede skulle have titlen "ro", mens den anden fik titlen "dynamik".

Billede der illustrere ro

Billede der illustrere dynamik

Det gyldne snit er en vigtig del af billedet. Snittet vil ofte være placeret centralt i billede, med en opdeling af et linjestykke ligger på ca. 38% inde på linjen, vil give det mest harmoniske indtryk, hvis det ikke er fordelt sådan vil det skabe en disharmoni i billedet. Det gyldne snit er et formskabende og er med til at skabe system i kompositionen, der vil lede vores blik i en  bestemt retning via de forskellige linjer i billedet. Det gyldne snit vil give kunstværket et mere dynamisk udtryk, som kan have mange detaljer i forhold til fortolkning af kunstværket.