torsdag den 10. april 2014

Sammentidskunst 2

Kartoffelspiserne"Attack"


Billedet er malet af Van Gogh i 1885.
Det første vi lægger mærke til på billedet er fem personer, som sidder og spiser. Billedet er rigtig mørkt, generelt er der brugt mange mørkebrune jordtoner til at skabe skyggerne og dybden i billedet, hvilket er meget gældende for kubismen. En gullig brækket farve bryder den brune jordfarve, der skaber en stabilitet, støtte og struktur i billedet.


  • I baggrunden af billedet har vi endevæggen og en søjle, som har en hvis afstand til de fem personer. Vi kan se to vinduer, som er inddelt i små vertikale og horisontale firkanter, hvilket skaber en statisk og rolig fornemmelse i billedet. 
    • Mandens og kvinden i midtens arm, pigens skuldre og loftets loftsbjælker leder os hen til et forsvindingspunkt i ca midten af billedet. 
    • Billedet er præget af mange rummelige geometriskeformer; træsøjlen, vinduerne, rummet bag personerne, bordet.

  • I mellemgrunden af billedet har de fem personer, 3 kvinder, 1 pige og 1 mand. De sidder alle rundt om et kvadratisk bord og spiser. 
    • De fire voksnes øjne/ansigter danner en horisontal linje. Alle personernes ansigter danner en oval, hvilket bryder den statiske tilstand. 
    • Manden og kvinden til venstre har en dialog igang, det ligner at den midterste kvinde siger noget til kvinden til højre, men kvinden til højre kigger direkte ud på beskueren.
    • Lampen der hænger midt på billedet, er billedets lyskilde og har en statisk tilstand. Men jeg vil alligevel sige, at den bryder det statiske billeder og skaber dynamik i billedet, da dens stålben har konkvense former. Lampeskærmen vil jeg der imod sige at den er konkav. 
    • Damernes kyser har også en dynamisk effekt, da de også konkvense former. Kvindernes og mandens arme, giver og en hvis dynamik da de er i færd med at spise og skænke op. 

  • I forgrunden sidder en pige med ryggen til og en tekande på en lille skammel, som begge er statiske og afrunder billedet godt fra den dynamiske mellemgrund.

  • Jeg vil dog mene, at billedet er delvist statisk og dynamisk. Da der er mange elementer fra begge. De giver begge en hvis balancere og harmoni i billedet. 


Jeg tolker billedet som et præg af hverdagslivet på en gård tilbage i 1885. Jeg mener det er en gård, da huset er ret småt og mørkt. Personernes tøj ser slidt ud og kvinderne sidder med kyse og manden med kasket. Hvis man kigger på husets vægge, er det heller ikke en masse prangende og iøjenfaldende ting der hænger der. Den brune jordfarve gør billedet trist til mode, men giver dog også en form for tryghed. Den gule farve brækker den brune farve, det tolker jeg som et symbol på at der er optimisme, håb og latter forude.



Hvad:
Jeg har udtrykket mit billede ved at taget det meget klassiske maleri "Kartoffelspiserne" af Van Gogh. For at tviste billedet og gøre det til mit ejet, har jeg tilføjet en Iphone og en Samsung telefon på bordets venstre hjørne.

Hvordan:
Mine strategier i billedet er en sampling eller mix. Da jeg har taget et klassisk maleri og klippet noget nyt ind i det, i mit tilfælde har jeg klippet to telefoner ind.
Jeg har ikke en typisk relation i billedet mellem mig og beskuerne. Men til gengæld er mit billede relationelt på den måde, at jeg har en relation mellem menneskerne inde i selve maleriet.

Hvorfor:
Jeg valgte billedet "Kartoffelspiserne", da det ligger stor vægt på det fællesskab vi havde tilbage i tiden. Dengang vægtede man meget, at man som familie spiste man sammen til hovedmåltiderne.
Jeg synes det ville være sjovt at sætte to telefoner ind i billedet, da telefonen er kommet med til bord i nutidens verden. Selvom vi måske sidder ved bordet sammen med vores familie. Men desværre vores fokus på ligger vi vores fokus på telefonen i stedet, hvilket  er en skam!

Jeg har altid selv min telefon med til bords, og for tit at vide jeg er SÅ asocial. Men hvis den ikke er ved siden af mig, ved jeg ikke hvor jeg har lagt den og så panikker jeg. Værst af alt er, at de fleste mennesker føler nu til dags, er tvunget til at være "på" hele tiden...
Vi burde lægge mere vægt på familien og de mennesker vi er sammen med fysisk, for det er det der giver os sociale behov vi har brug for. Det er det jeg har prøvet at udtrykke ved mit "attack" billede.

lørdag den 29. marts 2014

Samtidskunsten

Udtryksformer: (metoder og måder kunstneren udtrykker) materialet, metoden
Hvordan kunstneren udtrykker det, det er meget bredt
Malrier, skulpture, film, tegning og grafit, fotos

Samtidskunst                vs                klassisk europæisk kunst
Provokerende                                     Maleriet, mamor skulptur
ideen er vigtigst                                  Håndværket/udtryksformen er vigtig
Ukendte tanker(nye)                           Kunstneren er den skabende
Bringer problemer under debat          Bestilling -> kunsten
Dialog, diskutioner
Kunst begrebet er flydende
Ingen begrensninger

Marcel Duchamp Fountain, 1917

  • udfordre vores opfattelse af kunst, hvad er kunst?
  • Tidliger blev en pissuare opfattet som et fint objekt, men bliver nedgjort ved at blive udstillet
  • Han vendte den om og malet sit navn på den og vola han havde et kunstobjekt
  • Tilbage i 1917 var det meget uhørt og grænseoverskridende at udstille et pissuare

Ideer/problemstillinger i samtidskunsten


Identitet
Samfund
Natur og verden
- dobbelt socialisering (roller)
- udspiller sig på et personligt, socialt og kulturelt plan.
- kønslig og seksuel identitet
- etnisk og kulturel identitet
- krop og psykologi
- subkulturer
- identitet afspejler fællesskaber
Det er ikke de samme problemstillinger, der er rundt i hele verden, og iagttagelserne variere. De politiske, sociale og kulturelle realiteter ændrer sig fra land til land og påvirker hermed de aktuelle problemstillinger.
Nationer påvirker hinanden og har indflydelse på hinanden med konflikter og kriser til følge.

Politik og ideologi
Forskellige problemstillinger
- kunst på påvirker virkeligheden >< (muhammedkrisen).
- manipulere historisk sandhed.
- kunst i dagligdage/hverdagsrutine.
- kunst med formål
- dialog og fysisk deltage med beskuer.
- digital teknologi (lys, eksplosioner)
- kunst og kultur påvirker hinanden.
- nytænkning.
- Skærpe sanserne >< forstå ved hjælp af sanser.
- Manipulation (hjernevask): Anderes verdensoplevelse.
- Egen bud på verdenssammenhænge.
 - Oprindelig ting i ny indpakning.
- Genetisk materiale
- kunsten vokser sammen med naturvidenskaben.
- Indvirkning på opfattelsen af naturen-m


mandag den 24. marts 2014

Arkitekturen og det rituelle rum

Refleksioner over ”Arkitekturen og det rituelle rum”:”Et rum bliver rituelt, når begivenheder, der betyder noget særligt for os, foregår her, og når de foregår på samme måde igen og igen.”  1. Beskriv ritualerne knyttet til et kunstmuseum (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?) - Da det er meget stort er bliver det meget overvældet at være i som beskuer. Jeg havde oplevelsen er storhed og frihed, til dels på grund af de store vinduespartier og de hvide vægge. Det virker også til at være meget fint når man ser på bygningen udefra. Da vi ved det er at musse får man en masse tanker om at man skal passe på, ikke røre, opføre sig pænt og bevæge sig stille og roligt rundt.  2. Beskriv ritualerne knyttet til en skole (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?)- Skolen er et sted vi kommer hver dag. Skolen har en mase bestemte ritualer med sig. Vi møder i skole klokken 8.05, har frikkvatere på bestemte tidspunkter, man skal række hånden op hvis man vil sige noget og der er helt gense regler for hvordan man opfører sig og hvilke regler og rammer skolen har. Når vi får undervisning er der en lære knyttet en lære til det enkelte fag.  3. Beskriv i ca. 75 ord hvordan du oplever arkitektur efter dette forløb i forhold til før vi kørte forløbet.- Vi startede stille og roligt ud, hvor vi satte os ind i arkitektturen på Herning Gymnasium. Vi skulle lade som om vi aldrig havde været på Gymnasiet får og se hvilke billeder og associationer vi fik når vi så bygningen udefra og hvilke vi fik af Gymnasiet indefra. Forløbet har været rigtig godt og været spændende. Det var en super god afslutning at tage ud på Holstebro Kunstmuseum, dette gav os en ny oplevelse af rum og arkitektur, da det var meget anderledes fra Herning Gymnasium 

lørdag den 22. marts 2014

Frotage opgave

Frotage er når man fx har en mønt og vil have aftrykket af den. Man lægger papiret på den ønskede overflade hvor man så præger papiret med en blyant eller grafit. På dan måde kan vi se, hvilken "følelse" overfladerne har når man røre ved dem. Jo mørkere frotagen på papiret er, jo hårdere er overfladen i virkeligeheden.
Vi fik til opgave om at lave 8 frotager af forskellige overflader på gymnasiet.




Øvelsen var rigtig sjov! Vi som elever fik selv et indblik i, hvordan former og overflade vil se ud på papir, hvilket er ret så fascinerende!

Gengivelsesstrategien



Gengivelsesstrategien er den måde vi som beskuer oplever billedet på. Kunstneren bag værket har ofte en hensigt med hvordan kunsten gengiver sig, derved bruger kunstneren et eller flere af de tre områder som gengivelsesstrategien indebære.

Øjet = er det visuelle og sansede og oplevede
Følelsen = Sanserne bliver videreformidlet via farver og kunstnerens følelser.
Tanken = Hvad kunstnere sanser gennem øjet, de farver der kommer ud på læderet

Afsender
·       Hvad vil kunstneren udtrykke og hvorfor?
Tanken: En intellektuel tilgang, tanken driver kunsten
Følelsen: retning: indefra kunstneren -> ud
Øjet: retning: udefra -> ind i kunsten (øjet)
Modtager
·       Hvordan og hvorfor vi opfatter kunsten
Er en del af vores billedanalyse. Vi behøver også formal-, betydnings- og socialanalyse for at finde gengivelsesstrategien.

Paul Cezanne
·       Frugter
·       Stilbilleder/opstilling/stilleben
·       Portrætter
·       Naturbilleder(bjerge)
·       Nøgne mennesker i naturen
·       Blomsterbilleder
·       Personer ved et bord

Valgte isolation: fokus på opstillinger opgav "korrekt" tegning - valgte harmoni. Opgav perspektivets love (ikke realistisk  Fokus på klare farver (positivt fra imp.) -forkastede impressionismens flygtighed ville hellere have et holdbart motiv (fokus på former) Struktur i motivet: ro/balance..
Den moderne kunst fader
Fordybelse i motivet/gentagelse i motivet
TANKEN: analyse af motivet


Skålen flyder ud i dugen
Klare farver bevaret
Urealistisk perspektiv
Tallerkenen kan ikke hælde så meget som den gør, især ikke med syv frugter på.
Bordet er skævt
Dugen giver en følelse af meget på lidt plads
Dugens folder virker unaturlige
Lyset og skygger passer ikke helt sammen, meget lys i skålen
Egen skygger, slagskygge ved æblet