Kartoffelspiserne"Attack"
Billedet er malet af Van Gogh i 1885.
Det første vi lægger mærke til på billedet er fem personer, som sidder og spiser. Billedet er rigtig mørkt, generelt er der brugt mange mørkebrune jordtoner til at skabe skyggerne og dybden i billedet, hvilket er meget gældende for kubismen. En gullig brækket farve bryder den brune jordfarve, der skaber en stabilitet, støtte og struktur i billedet.
- I baggrunden af billedet har vi endevæggen og en søjle, som har en hvis afstand til de fem personer. Vi kan se to vinduer, som er inddelt i små vertikale og horisontale firkanter, hvilket skaber en statisk og rolig fornemmelse i billedet.
- Mandens og kvinden i midtens arm, pigens skuldre og loftets loftsbjælker leder os hen til et forsvindingspunkt i ca midten af billedet.
- Billedet er præget af mange rummelige geometriskeformer; træsøjlen, vinduerne, rummet bag personerne, bordet.
- I mellemgrunden af billedet har de fem personer, 3 kvinder, 1 pige og 1 mand. De sidder alle rundt om et kvadratisk bord og spiser.
- De fire voksnes øjne/ansigter danner en horisontal linje. Alle personernes ansigter danner en oval, hvilket bryder den statiske tilstand.
- Manden og kvinden til venstre har en dialog igang, det ligner at den midterste kvinde siger noget til kvinden til højre, men kvinden til højre kigger direkte ud på beskueren.
- Lampen der hænger midt på billedet, er billedets lyskilde og har en statisk tilstand. Men jeg vil alligevel sige, at den bryder det statiske billeder og skaber dynamik i billedet, da dens stålben har konkvense former. Lampeskærmen vil jeg der imod sige at den er konkav.
- Damernes kyser har også en dynamisk effekt, da de også konkvense former. Kvindernes og mandens arme, giver og en hvis dynamik da de er i færd med at spise og skænke op.
- I forgrunden sidder en pige med ryggen til og en tekande på en lille skammel, som begge er statiske og afrunder billedet godt fra den dynamiske mellemgrund.
- Jeg vil dog mene, at billedet er delvist statisk og dynamisk. Da der er mange elementer fra begge. De giver begge en hvis balancere og harmoni i billedet.
Jeg tolker billedet som et præg af hverdagslivet på en gård tilbage i 1885. Jeg mener det er en gård, da huset er ret småt og mørkt. Personernes tøj ser slidt ud og kvinderne sidder med kyse og manden med kasket. Hvis man kigger på husets vægge, er det heller ikke en masse prangende og iøjenfaldende ting der hænger der. Den brune jordfarve gør billedet trist til mode, men giver dog også en form for tryghed. Den gule farve brækker den brune farve, det tolker jeg som et symbol på at der er optimisme, håb og latter forude.
Hvad:
Jeg har udtrykket mit billede ved at taget det meget klassiske maleri "Kartoffelspiserne" af Van Gogh. For at tviste billedet og gøre det til mit ejet, har jeg tilføjet en Iphone og en Samsung telefon på bordets venstre hjørne.
Hvordan:
Mine strategier i billedet er en sampling eller mix. Da jeg har taget et klassisk maleri og klippet noget nyt ind i det, i mit tilfælde har jeg klippet to telefoner ind.
Jeg har ikke en typisk relation i billedet mellem mig og beskuerne. Men til gengæld er mit billede relationelt på den måde, at jeg har en relation mellem menneskerne inde i selve maleriet.
Hvorfor:
Jeg valgte billedet "Kartoffelspiserne", da det ligger stor vægt på det fællesskab vi havde tilbage i tiden. Dengang vægtede man meget, at man som familie spiste man sammen til hovedmåltiderne.
Jeg synes det ville være sjovt at sætte to telefoner ind i billedet, da telefonen er kommet med til bord i nutidens verden. Selvom vi måske sidder ved bordet sammen med vores familie. Men desværre vores fokus på ligger vi vores fokus på telefonen i stedet, hvilket er en skam!
Jeg har altid selv min telefon med til bords, og for tit at vide jeg er SÅ asocial. Men hvis den ikke er ved siden af mig, ved jeg ikke hvor jeg har lagt den og så panikker jeg. Værst af alt er, at de fleste mennesker føler nu til dags, er tvunget til at være "på" hele tiden...
Vi burde lægge mere vægt på familien og de mennesker vi er sammen med fysisk, for det er det der giver os sociale behov vi har brug for. Det er det jeg har prøvet at udtrykke ved mit "attack" billede.
